Om Devito ( duo - trio - kvartet )

Devito er det oplagte valg til det danseglade publikum. Vi leverer et repertoire fyldt med de største danske og internationale pop- og rockhits fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne – krydret med aktuelle favoritter fra hitlisterne. Fra legendariske klassikere til moderne hits sørger vi for, at dansegulvet bliver fyldt, fordi vi tilpasser musikken til arrangementet og spiller det, du helst vil høre.

Med Devito på scenen får du en velklingende musikoplevelse, hvor energien strømmer direkte fra os til publikum. Vi kombinerer moderne teknologi, liveinstrumenter og solidt musikalsk håndværk. Devito er en kvartet bestående af keyboard, guitar, trommer og imponerende vokaler, der tilsammen skaber en lyd, der går lige i ørerne – og fødderne.

Bag Devito står fire erfarne musikere: Jann Guldhammer, Luise Hviid, Jacob Nørholm og Lars Laumann. Hver især har vi spillet i mange professionelle bands, og sammen har vi stået på de danske scener siden 1992. Det betyder kvalitet og erfaring, der skinner igennem ved privatfester, baller, firmafester og festivaler.

Devito tilbyder fleksible løsninger som trio eller duo – med eller uden sangerinde – så vi kan tilpasses præcis til din fest og dit budget. Uanset formatet er Devito din garanti for, at gæsterne taler begejstret om musikken længe efter festen er slut.

Devito i bedste opstilling

Hvis du vil have virkelig kræs for ørerne, så skal du bestille Devito i den stærkeste opstilling. Her er det Jacob Nørholm på trommer, Lars Laumann på keyboards, Luise Hviid på sang og percusion samt Jann Guldhammer. Så er du sikker på den bedste lyd og det fedeste repertoire.
Luise Hviid
Percusion og sang Luise Hviid er uddannet fra det Jyske Musikkonservatorium. Har bl.a. sunget i duoen ”Devine & Unplugged”, været leadvokal i rockbandet ”Boy’s & Curls” og korsanger i ”Den røde tråd”. Desuden finder hun energi til at synge i Gospelkor i Silkeborg. Luise kan også hyres solo til at synge til både begravelse, konfirmation og bryllup. Vi er pavestolte over, at Luise også er en fast del af Devito.
Lars Laumann
Keyboards og sang Lars er med på langt de flest job. Han spiller det vildeste keyboard, og synger både lead og kor. Lars er en eftertragtet musiker, så det er en stor ære for os, at han er med på langt de fleste spillejobs. Når Lars er med på holdet er der garanti for stemmer fra den øverste hylde. Ikke mindst lyden fra hans orgel er det rene créme for ørerne.
Jann Guldhammer
Guitar og sang Jann Guldhammer var i slutningen af 70'erne aktiv musiker i Wild Mountain. Sangen har altid været det primære instrument, men guitaren har altid fulgt med. Efter mange år i kendte dansebands, dannede han i 1995 Devito. Selv om han stadig spiller i andre sammenhænge, er det Devito der er hjørnestenen i hans musikalske virke. En erfaren musiker, der kan sit kram. Jann kan også bookes solo til receptioner o.lign.
Jacob Nørholm
Trommer og Sang Jacob startede med at spille trommer allerede som 7 årig. Han spillede efterfølgende i Hadsund skoleorkester i 8 år, inden han som 20 årig rigtigt begyndte som musiker i forskellige bands omkring Hadsund. Det har givet mange gode venskaber, bekendtskaber og gode stunder på landets spillesteder.

Jacob spiller på bl.a Sonor Sonic Plus II (8” - 10” - 12” -14” 20”), og Taye Pro X ( 10” -12” - 14” - 16” - 22” , dertil Zildjian K bækkener.